Gør Material Design internettet forudsigeligt?


(nannaloui) #1

Hej,

Jeg er i gang med min bachelor-opgave, hvor jeg tester Material Designs (MD) (material.io/guidelines) user experience kvaliteter med en eye tracking test. Men udover alt det sjove skal jeg også lige ha’ tekst og noget diskussion med i min opgave.

Derfor vil jeg rigtig gerne høre jeres mening om det populære og let tilgængelige designsystem!

Er der en bagside af medaljen, eller er MD bare helt perfekt? Er det godt at guidelines, de specifikke specs, design og kode-kits er tilgængeligt online direkte fra Google samt alle der deler MD-lignende kode de bygger?

Gør det designere og developers dovne? Påvirker det den diversitet internettet tidligere havde i webdesign, er det blevet forudsigeligt? Er det en positiv eller negativ udvikling?

Skyder vi os selv i foden ved at udvikle og benytte frameworks (fx Bootstrap), libraries og designsystemer?

Det er lige nogle af mine tanker for, hvad en diskussion kan indeholde, men byd endelig endelig endelig ind med idéer og holdninger om MD, muligheder og konsekvenser ved brugen af det i webdesign!

På forhånd tusind tak, og rigtig god mandag :slight_smile:


(Casper Overgaard) #2

Hej Nanna,

Det lyder som et interessant bachelor projekt du arbejder med – del endelig resultaterne, når du bliver færdig (jeg tror vi er mange, der er interesseret i noget evidens og indsigt i brugen af frameworks og design systemer).

Når det så er sagt, er det et emne, mange har meget divergerende holdninger til. Uden at gå alt for meget i dybden lige nu, mener jeg, at der både er pros (bl.a. øget tilgængelighed og brugervenlighed på tværs af genkendelige grænseflader) og cons (bl.a. fare for generisk og homogene produkter) ved design systemer.

Frameworks er, for mig om ikke andet, en lidt anden ting. Dem benytter jeg selv som et scaffold til at bygge relativ særegne produkter ovenpå – f.eks. bruger jeg ofte Foundation til at kickstarte projekter, da det kommer med et solidt grid m.m. out of the box., som blot understøtter, og ikke overtager, mit arbejde.


#3

Jeg kan anbefale Frank Chimeros essays ‘What Screens Want’ og ‘The Web’s Grain’ som blandt andet omhandler responsivitet :slight_smile:


(nannaloui) #4

Tusind tak for at nævne de to essays for mig, jeg har kunnet bruge især What Screens Want som rigtig godt indspark i et afsnit om User Interface Design! :slight_smile:


(nannaloui) #5

Tusind tak for dit svar!

Det er generelt også den holdning jeg har fundet nettet over, samt pointen med at et designsystem som Material Design gør det muligt for mindre kreative webudviklere at kreere noget der ser godt ud.

:slight_smile:


(nannaloui) #6

Hvad med i forhold til Context First? Der snakker man jo om, hvordan brugeren og hvordan folk bruger en applikation eller hjemmeside, før man går ind og snakker design. Material Design er ment til at fungere som et unified system across all platform and devices, går det sammen med teorien om Context First? Er det et quick-fix i den tankegang, at man kan bruge det her og så vil det virke perfekt på alle touch points?