Projekt/hjælp til speciale i service design på ITU


(Peter Jensen) #1

Hej Danish Dynamiters!

Jeg læser Digital Design og Kommunikation på ITU. Til foråret skal jeg skrive speciale i service design, hvor jeg gerne vil undersøge, hvordan man kan designe gennemsigtighed og/eller oplysning om databehandling i digitale services.

I den forbindelse leder jeg efter en virksomhed, der arbejder med service design, som kunne være interesseret i at samarbejde. Jeg tænker selv, der måske er nogle derude, som har et projekt/en service, hvor det kunne være interessant at arbejde med sådan en vinkel (altså oplysning om/formidling af, hvordan servicen indsamler og behandler data).

Mit emne er stadigvæk meget bredt, I know. Derfor skriver jeg her for at få enten inspiration til, hvordan jeg kan skærpe mit fokus eller om folk herinde evt. kender en virksomhed, der er interesseret i at tage en snak med mig?

Jeg kan lige nævne, at min idé til emnet kommer af hele diskussionen omkring hvor farlig al’ den dataindsamling, der sker, i virkeligheden er. Jeg selv er ret “naiv” forbruger, som tror på, at dataindsamling er for det bedre, og jeg ser positivt på det som en middel til bedre services, produkter og markedsføring. Min tese er så, at mange af kritikkerne er kritiske pga. uvidenhed og/eller manglende oplysning. Og det vil jeg altså undersøge, om man kan designe sig frem til at imødekomme.

Bedste hilsner
Peter