Spring/Summer x DD Musik

Vi har interviewet Spring/Summer om, hvad musik betyder for dem og deres kontor. Læs interviewet og tjek deres playliste ud her

Deler I musikken med højtalere på kontoret eller foregår det i høretelefoner?
Der kører næsten altid musik i højtalerne hos Spring/Summer, men der er også altid nogle som som skal være i zonen og sidder med høretelefoner på. Vi har højttalere med Airplay på begge etager som man bare kan hoppe på.

Hvad er ideen bag jeres playliste?
Vi har ikke en fælles playliste, det er først til mølle og den der har connection til højtalerne bestemmer. Hvis man spiller noget der er helt galt, skal man nok få det at vide :slight_smile: Det hænder at folk kommer forbi og sætter numre i kø, eller beder om at få lov til at overtage højtalerne.

Hvem har stykket playlisten sammen? Er der nogen musik connoisseurs hos jer?
Vi har helt sikkert et par connoisseurs i flokken. Frederik vores Account Director har været DJ til en del Copenhagen Pro Skateboard konkurrencer igennem tiden og har spillet på Skatescenen i Roskilde - han er mere Rock og Punk… Henrik (AD) nørder elektronisk, og ellers er det ret bredt.

Hvilke genre lyttes der mest til på kontoret?
Vi er en blandet gruppe med folk som spænder fra folk der er mest til Rock såsom Led Zeppelin, Metallica og Oasis over til folk som udelukkende hører dyb elektronisk musik som kun kan findes på SoundCloud og alt der imellem. Der kommer en del Indie musik ud igennem højtalerne, men på det sidste mere indie-soul and indie-rock. Vi går også helt i pop mode nogle gange.

Hvad er jeres top 5 albums?
Da vi er så forskellige, har vi lige fundet 5 der har givet deres bud på et godt album:
Frederik - Joy Division, Unknown Pleasures
Robert - Last Shadow Puppets, Everything you’ve come to expect
Henrik - Minilogue, Blomma
Jeppe - Anderson Paak, Malibu
Solveig - Nosaj Thing, Fated

Har I et nummer, der betyder noget særligt?
Da vi startede op hørte vi rigtig meget Kendrick Lamar med Swimming Pools. Det har noget start-up Spring/Summer stemning over sig…

Bonus: Musik på websites - hot or not? :sunglasses:
Uhh det er meget individuelt fra case til case. Jeg tror vi ser internettet som endnu en virkelighed hvor alt kan lade sig gøre. Der er ikke noget der hedder et fast website format. I nogle tilfælde er et website en meget filmisk oplevelse, hvor lyd kan være et bærende element, og i andre tilfælde er det en service eller en informations destination, hvor lyd ikke hører hjemme. I andre tilfælde er det et mix, hvor selve destinationen ikke skal have et lydbillede, men hvor det giver perfekt mening at der er lyd knyttet til indholdet. Det er rart at der er lyd på Netflix f.eks :slight_smile:

4 Likes

Jeremiah Jae :ok_hand:

Musik på kontoret er et must. :slight_smile:

1 Like