Tools til organisering af referencer og inspiration


(Peter Urban) #1

Der er efterhånden en del services og tools på markedet til indsamling og organisering af referencer og inspiration, så er nysgerrig på at høre hvad folk bruger og kan anbefale?

Jeg var selv ivrig bruger af ffffound :latin_cross: i en del år, brugte Gimme Bar i en periode og har senest forsøgt mig med Pinterest. Sidstnævnte er jeg dog aldrig blevet glad for – det er alt for stringent til min smag og der er for meget ragelse i cirkulation.

Har et godt øje til Are.na. Det virker som en god blanding af ffffounds uorganiserde strøm, men med mulighed for at samle ting i blokke.

Så er der en ny, fantastisk service jeg har overset eller smider I bare det hele i en mappe på skrivebordet? Hit me!


(Casper Overgaard) #2

Jeg har brugt Pinterest i et par år efterhånden.
Hvis man ser det udelukkende som et arkiveringssystem, og ikke som et inspirationsmekka, så synes jeg det fungerer udmærket til mine behov.

Pros

  • God Chrome extension der gør det let at pinne links med/uden billede til et af mine boards. De holder extension godt ved lige og bliver ved med at forbedre den.
  • Rimelig tilgængelig platform overordnet set, der gør det enkelt at opretholde et simpelt arkiv.
  • Søgefunktion der søger ned i, og på tværs af, boards.

Cons

  • Svage indekseringsmuligheder og strukturelle værktøjer. Boards er en-dimensionelle og kan f.x ikke nestes. Det gør indeksering og kategorisering besværlig. Efter et par år kan det være svært at genfinde noget.
  • Søgefunktion er ufacetteret.

Som sagt bruger jeg ikke Pinterest til decideret inspirationssøgning. Til det formål har jeg sat Feedly op med en masse RSS feeds, der er kategoriseret.

Så mit workflow er: 1) Åben link fra feedly 2) Læs/scan artikel eller whatever 3) Pin til relevant board på Pinterest