UI/UX bedste uddannelse


(Jonas Rothmann) #1

Hej! Jeg er i slutningen af 2.g på HTX, og jeg vil gerne være UI/UX Designer. Udover at tage et kursus i UX specifikt, er der jo mange apekter til det. Design, Psykologi osv, hvor en universitetsuddanelse ville give god viden om (kun) et af emnerne.

Så jeg er ikke sikker på hvad der lægger tættest op af det. Har kigget på bl.a. arkitektskolens Visuelle Design bachelor, Interaction Design på Malmø Universitet osv. Behøver selvfølgelig ikke være i Skandinavien nødvendigvis, kunne være i England osv.

Tak,
Jonas R.

#####Ekstra spørgsmål: Hvilke steder ville jeg kunne snakke med etablerede designere inden for disse emner? Både fysisk og på internettet.


(Casper Overgaard) #2

Som UX designer kan jeg anbefale ITU, hvor jeg selv har en cand.it i digital design og kommunikation fra. De har også en bachelor i Digitale medier og design

PS Vi har mange UX designere her på DD, så der burde være god mulighed for at tage fat i nogle spændende mennesker :slight_smile:


(Peter Urban) #3

Hej Jonas

Nu er UX jo et meget bredt begreb, så det kommer meget an på om der er en specifik retning du gerne vil i.

Herhjemme er der ITU (som @casperovergaard nævner), Interaktivt Design på DMJX eller CIID og eksempelvis Hyper Island i Sverige.

Og som Casper skriver, så er du det helt rigtige sted, hvis du vil tale med folk inden for feltet – så skyd løs.


(Philip Battin) #4

Hej Jonas, super spørgsmål!

Jeg har arbejdet med UX i mange år og arbejder pt. hos Google med bl.a. UX og produkt design. Der er mange forskellige aspekter af det domæne, så det kommer rigtig meget an på hvilken type designer du kunne tænke dig at være og hvilke ting du har lyst til at fokusere på, her er mine anbefalinger:

Mange af skolerne på listen er kandidat programmer. Jeg kan anbefale KADK og DMJX som Bachelor. Føler KADK er god til at lære dig klassisk design process hvor DMJX fokuserer rigtig meget på digitale værktøjer og hands on eksekvering. Uanset hvad du har lyst til at fokusere på er det vigtigt at lære grundlæggende design evner, som at kunne ideudvikle, skitsere og bruge programmer som photoshop, illustrator og sketch for at formidle ideer. At kunne programmere en lille smule er også rigtig værdifuldt i den branche, mange folk lærer Javascript, Framer, Processing og arbejder med Arduino

Jeg kan også anbefale at tage på højskole for at få en grunduddannelse og prøve forskellige ting af. Jeg gik selv på Krabbesholm .


(natasjatoldam) #5

Hej Jonas.

Det er super fedt at du laver en lille undersøgelse her, for at finde den helt rigtige uddannelse.
Jeg vil lige melde en ny uddannelse på banen (i forhold til de andres forslag). Jeg kommer selv med en professions bachelor fra KEA. Den er bygget op af to dele;

Første del er multimediedesign, der er begyndt gennem det senest år at fokusere på UX design. Ydermere går den igennem forskellige programmer og retninger, der giver dig et bredt feldt af viden til blandt andet frontend, digital design, grafisk design og UX. Denne uddannelse tager 2 år.

Den anden del af min uddannelse hedder Digital Concept Development. Den fokuserer især på brugeradfærd, brugerundersøgelser og koncepter designet ud fra denne viden. Denne overbygning tager 1,5 år og udgør i alt en bachelor. Det er i øvrigt muligt at tage en anden overbygning (brand design, web development o.a.).

Det, der er fedt ved KEAs uddannelser er, at de er praktisk orienteret. Gennem begge uddannelser arbejder man med rigtige kunder (vi arb. bl.a. med Danske Bank, Eva Trio og Johan Bülow) samtidig med at der er praktikperioder inkluderet i uddannelsen. Så man kommer ud og får føling med hvad man kommer ud og arbejder med efter uddannelse.

Rigtig god fornøjelse med dit uddannelsesvalg. :slight_smile:


(Nikolaj Krogh Kjær-Rasmussen) #6

Ovenstående er helt sikkert nogle rigtigt gode bud – især kandidaterne fra Hyper Island, synes jeg gør det godt derude!

Jeg vil lige bringe et helt andet alternativ. Du kan nemlig også kigge på en uddannelse som informationsarkitekt. De arbejder i høj grad med brugeradfærd og at skabe interessant information/kommunikation for brugeren. Selvom jeg ikke selv har taget uddannelsen, har jeg efterhånden arbejdet med et par stykker, som besidder en mere antropologisk tilgang til UX. Dog skal jeg understrege, at informationsarkitekter ikke i lige så høj grad beskæftiger sig med teknologien bag (som jeg oplever det).

Håber at nuancen viser sig relevant i debatten/inspirationssøgningen :slight_smile:

Mvh


(Casper Overgaard) #7

+1 til informationsarkitektur tilgangen :slight_smile:

Hvis man er til IA kan man også kigge på IVAs bachelor i informationsvidenskab


(Andrei) #8

Nogle rigtig gode bud her, thumbs up Philip!


(Jonas Rothmann) #9

KEA ser virkelig fed ud, og jeg elsker at bacheloren har en specialiseret top-up.
Er ikke sikker på hvad jeg gør på nogen måde, men tusinde tak for alt hjælpen!

  • Jonas

(natasjatoldam) #10

Hej igen,

KEA har deres uddannelsesdage, som bestemt er værd at tage ind og besøge. Der kan man både tale med undervisere og medstuderende.

Det jeg gjorde, inden jeg valgte uddannelsen, var at booke et møde med en studievejleder på KEA. Det var rigtigt godt givet ud. Vejlederen var vildt god at tale med og var meget obs på, at jeg valgte den rette uddannelse.

Hvis du ellers er i tvivl om hvad du skal gøre, vil jeg meget gerne hjælpe dig videre, det bedste jeg nu kan. :slight_smile:


(Tommy Bünger) #11

Hej Jonas,

Jeg vil gerne følge lidt op på Natasjas indlæg. Jeg kommer selv fra Digital Concept Development fra KEA, hvor jeg blev færdig i 2013. Og kommer også fra multimedie design på KEA. Sidst nævnte synes jeg ikke var noget vildt godt. Følte ikke lærerne var helt med på hvad der skete, rent teknologisk. Administrationen var også lidt kaos, og der herskede lidt en generel forvirring omkring opgaverne og afleveringerne. Det var dog tilbage i 2008, så det kan være det er blevet bedre. Det håber jeg.

Det jeg oplevede ved Digital Concept Develpment var at den er forholdsvis generel. Der var en del pensum der skulle dækkes, plus der var kunderne og opgaverne ved siden af, så vi fik aldrig rigtig muligheden for at dykke særlig dybt ned i indholdet. Hvilket ærgede mig en lille smule.

Men med det sagt, så er det en fin generel uddannelse. Jeg synes den kan noget. Den ligger lidt op til at du tager en kandidat bagefter, som en stor del af mine tidligere med-studerende gjorde. Jeg gjorde ikke. Jeg fik job lige efter.

Anyways… Så tag ud til div. events på uddannelserne, få en føler for miljøet og se om det er noget for dig :slight_smile:


(natasjatoldam) #12

Jeg er bestemt enig i, at begge uddannelser har udfordringer. Heldigvis lyder det som om, at der er sket noget de sidste 9 år, siden du tog MMD. :slight_smile: Men jo, man skal bestemt være meget på selv for at få det fulde udbytte af uddannelserne og det kræver at man arbejder hårdt for at være den dygtigste, så man kan gå ud og få job umiddelbart efter. Uddannelserne er dog (efter min mening) gode til at give et indblik i hvordan arbejdet og kundehåndteringen foregår i arbejdslivet. Og praktikperioderne giver mulighed for at tilgå noget viden og erfaring inden man skal ud og have fuldtidsjob.